Jeg drømte at jeg i nat var blevet gift (igen). Med en mand jeg ikke kender (endnu). Men vågnede op og følte mig SÅ utrolig elsket. Som om min underbevidsthed vil fortælle mig noget. Altså ikke at jeg skal giftes, for jeg har egentlig ikke planer om at skulle giftes igen, men følelsen af at blive elsket sådan helt ubetinget- for lige den jeg er, stadig findes.
Jeg har været og er stadig i hjertesorg. Sorg over at jeg troede jeg havde fundet min person, ham jeg skulle blive gammel med, er brast. Jeg har ikke behov for at uddybe yderligere – men jeg har ikke haft det godt det sidste stykke tid, på trods af at det stadig er helt rigtigt at jeg nu igen er solo. Jeg har lært en masse om mig selv. Jeg fandt ud af at jeg kunne blive hovedkulds forelsket igen – noget jeg ikke har prøvet voldsomt meget i mit liv. Desværre holdt kærligheden ikke…….
Vi var så rigtige for hinanden på mange områder – og på andre slet ikke. Det er når forelskelsen har lagt sig det rigtige kærlighedsarbejde foregår og det formåede vi ikke. “Du forelsker dig aldrig i den forkerte“ som en klog kvinde har skrevet en bog om- der er masser af læring i det hele. Jeg har dog ET tidligere forhold i bagagen jeg helst havde været foruden, men det lærte mig at jeg skulle lytte til mig selv og mine krops signaler!
For mig kræver kærlighed bl.a. opmærksomhed, investering, respekt, kommunikation, kompromisser, prioritering og ønsket om at arbejde SAMMEN. For andre er det helt sikkert noget andet. Du skal ALDRIG føle dig forkert, hvis du handler fra et rent hjerte! Heldigvis tror jeg der findes mere end 1 den eneste ene.
Jeg er så privilegeret at jeg har de bedste mennesker omkring mig – jeg føler mig virkelig elsket og grebet i hele processen. TAK fra hjertet, I er de bedste og grunden til at jeg står på mine ben!
Samtidig er det vigtigt for mig også at fortælle om de svære ting ved livet, og at det ind imellem også kan gøre ondt. Jeg synes nu blot at jeg snart har taget min andel.
Jeg elsker oprigtigt med et rent hjerte, uden bagtanker! Jeg er ikke fejlfri – det er der ingen der er. Men jeg er oprigtig og ærlig og gør aldrig noget af en ond hensigt.
Tiden læger alle sår og pludselig bliver corona mottoet aktuelt igen: Det bliver godt igen ❤️
Jeg tror stadig på kærligheden – og så er håbet ikke ude ❤️
Livet er som en æske chokolade – du ved aldrig hvad du får ❤️
Al kærlighed herfra ❤️
Nu vil jeg drage en uge til Bornholm med mine forældre og har 2 dejligste veninder som jeg også skal tilbringe tid med på solskins øen 🌞

Du er elsket af så mange ❤️
hjertesorg gør så forbandet ondt 😩😢
Men du er LYS og KÆRLIGHED i reneste format !!!
Det skal nok blive godt igen som du skriver ❤️❤️❤️
Vi ses på Bornholm ❤️❤️❤️
Elsker dig ❤️😘
OG JEG ELSKER DIG 🥰 Vi ses på færgen eller på BH 😍❤️