Jeg blev 50 år sidste år.
Jeg har aldrig haft nogen livskrise med min alder, endnu.
Lige efter jeg blev 50, skete der ting og sager med min krop. Jeg begyndte at få det meget varmt om natten. Jeg er ellers en rigtig frossenpind, men fra det ene øjeblik til det andet føltes det som om jeg sad i en meget varm sauna. Jeg vidste godt at jeg var i menopausealderen, men har ikke mærket noget til det, da jeg i mange år har haft hormon-spiral, hvilket har gjort at jeg ikke har haft menstruation.
Jeg husker at min mor også havde hedeture, da hun gik i overgangsalderen. At hendes briller pludselig duggede og hun måtte tørre sig i ansigtet med en klud.
Jeg har heldigvis meget sjældent hedeture om dagen (endnu) men det er udelukkende i perioder en nattelig gæst.
Efter jeg blev 50, begyndte jeg også at få forskellige skader. Lige pt. har jeg gået i 7 måneder med 3 forskellige skader på min krop, som er kommet af træning. Det har taget utrolig lang tid at komme over og jeg kæmper stadig med noget af det. Så vil nogle sige at så kan jeg bare lade være med at træne, men hvis ikke jeg træner mærker jeg med det samme den negative effekt på min sclerose, så for mig er det ikke et valg. Samtidig bliver vores krop også svagere med alderen, så træning er vigtig hvis du vil holde dig i form. Træning er en del af mit liv.
Min søvn er også udfordret og det er blevet værre med alderen. Jeg sover ofte mindre godt pga. min ADHD og Sclerose. Jeg er længe om at falde i søvn og nu hvor jeg er gået i overgangsalderen er søvnen endnu værre, eller mere mangel på samme. Det gør jo at energi niveauet ikke er det samme og overskuddet i perioder kan være minimal, pga. manglende restitution. Søvn er rigtig vigtig for den daglige eksistens.
Jeg må indrømme at jeg ikke vidste ret meget om overgangsalderen. Jeg havde nu heller ikke selv opsøgt det. Jeg vidste det med hedeturene, men ellers var jeg blank. Heldigvis er der i de seneste år sat mere fokus på det. Jeg hørte i et interview at en kvinde sagde at hvis det var mænd der kom i overgangsalderen, så ville et helt artilleri blive sat ind, indtil der fandtes en løsning. Ikke at jeg på nogen måde skal blive sexistisk, for jeg ved godt at mænd også kommer i en form for overgangsalder, tror dog ikke at det på nogen måde kan sammenlignes, uden at det skal være en konkurrence.
Jeg har/havde jo de her skader, så jeg har været forskellige behandlinger igennem og havner til sidst hos en Reumatolog som får mig MR scannet. Den viser nogle ret seriøse skader og jeg må ikke træne i en periode. Det er lige som at sætte et hamster i et hjul og sige at den ikke må løbe rundt. Det var sundt for mig. At give mig selv og min krop lidt ro. Det kan også noget, kan jeg se efterfølgende.
Dog opdagede jeg at jeg blev sådan lidt deprimeret, følte jeg var i en osteklokke, handlingslammet, nedtrykt m.m. Tænkte at det var min frustration over ikke at kunne træne. Noget jeg ikke sagde højt, for det var så fundamentalt anderledes end jeg er. Jeg kunne have følelsen af at hvis nogen prikkede til mig, så løb mine øjne over. Jeg holdte det for mig selv – og blev i min egen selvpineri. Det fortsatte dog da jeg endelig fik lov at træne igen?! Hvorfor gjorde det det? Hvad fanden sker der?
Lige indtil jeg skulle på tur med min veninde. I bilen kom vi ind på forskellige emner ang. hendes overgangsalder, og da hun nævnte at hendes humør var udfordret, så stod tårerne på spring. DER var årsagen til hvorfor jeg havde sådan en uforklarlig tristhed. Det var sgu da den lede satan af en overgangsalder. Det var SÅ befriende at blive bevist om. En kæmpe lettelse og gjorde faktisk at det var meget nemmere at deale med.
Jeg har ikke talt ret meget med andre om denne fase. Er det et tabu, eller er det bare uinteressant? Jeg er ikke fortaler for at vi dyrker dårligdomme, men overgangsalderen er noget halvdelen af jordens befolkning skal igennem. Hvorfor ikke dele vores erfaringer og succeser med hinanden? Jeg deler gerne ud af det jeg ved og oplever. I skrivende stund er det dog “kun” periodiske hedeture, træthed pga. dårlig søvn, hjernetåge, galoperende hjertebanken og humøret der ind imellem kan være melankolsk. Jeg må så sige at jeg også i skrivende stund sætter mig mere og mere ind i hvad jeg også kan risikere at løbe ind i, i denne fase. Det er noget med tørre slimhinder, ændret stofskifte, nedsat knogletæthed, ledsmerter, ændring i hud og hår, humørsvingninger m.m.
Jeg er ikke flov eller pinlig over at være i overgangsalderen. Det er en del af den kvindelige livsfase, som ALLE kvinder skal igennem, hvis de kommer til 50erne (nogle før). Når jeg nævner at jeg er i overgangsalderen, så skiftes emnet meget hurtigt. Lige som om det er et tabu, der ikke tales om. Er kvinders overgangsalder et tabu? Det er da så langt ude hvis det er tabubelagt, da det er en helt naturlig proces på linje med at gå i puberteten.
Jeg tænker dagligt på min køretur med min veninde, hvor vigtig den/hun var og er for mig. Jeg har kæmpe respekt for hende og hun har mange gange gjort en kæmpe forskel for mig – også denne gang. Jeg troede jeg var ved at blive skør og sikke en lettelse at vi fik delt hvad overgangsalderen også kan være. Hun er min go to, når jeg bliver i tvivl om hvad der er hvad.
Lad os huske at tale med hinanden – også om livsforandringer!
