Was ist das?

Hvor er det vildt rørende at se hvordan Danmark står sammen i denne underlige tid. Hvordan hver især byder ind med forskellige ting. Helt uselvisk. Hvordan virksomheder lægger deres produktion om, for at producere værnemidler. Og ikke mindst enkel personer der tilbyder at købe ind for udsatte, gå tur med hunden eller lign. Nogle melder sig som personale hvis de har en sundheds faglig uddannelse. Andre synger for ældre i gårde eller lign. Det er SÅ lækkert. For vi kan allesammen byde ind med noget. Helt uselvisk.

Jeg går jo hjemme med min hund og ham taler jeg med….. Ahaha, ja det gør jeg faktisk og han kigger på mig med skævt hoved og jeg er sikker på at han forstår. Lidt ala stil med filmen Cast Away med Tom Hanks, hvor han taler med sin bold. Selvom jeg ikke er strandet på en øde ø, så føles det lidt som økuller. Dog kunne jeg ikke lade være med at bryde ud i latter da jeg forleden dag begyndte at gå at tale tysk det meste af dagen – til min hund. Was ist das für ein ding? Helt sikkert med ord der ikke findes på tysk, men med tysk accent…… Måske det hang sammen med at jeg afventede en pakke fra Tyskland? Nå, men Hugo forstod lige så fint Tysk som Dansk 🙂

Jeg tænkte meget over hvad jeg kunne byde ind med. Jeg er jo selv udsat, men noget må jeg kunne gøre. Jeg kan ikke synge (det ville tage livet af flere ældre end Corona). Heldigvis har jeg et par kreative hænder og hoved skruet på, så derfor gik jeg igang med at producere sten. Sten jeg kunne ligge ud på mine ture med Hugo. Som kunne skabe smil og glæde. Det blev både til “Det bliver godt igen” og “Kylle Kylle” sten. Meningen med stenene er at de samles op og beholdes eller gives til en du har kær eller blot passerer den, så den ligger der til den næste der kommer. Et kinderæg af muligheder. Indtil nu er det nok blevet til mellem 50-70 sten, som selvfølgelig er afsprittet inden. Flere er allerede lagt ud og der vil komme flere de næste dage. Jeg gør mig umage, vasker, maler og lakerer stenene. Selvom det “bare” er en sten, så vil en anden finde den og tage den med sig og så skal jeg have gjort mig umage. På den måde føler jeg lidt at jeg også byder ind med den smule jeg kan. For vi kan alle gøre et eller andet og det er så smukt at se hvor mange der gør en forskel for andre – selvom vi holder afstand. Tak for det!

Tak til sundheds personalet og ikke mindst tak til alle dem der sidder i butikkerne, som sørger for at vi kan få friske lækre varer hver dag.

Das war es einfach.

Lailasilke

Grænser….

Jeg blev inspireret til at lave dette indlæg af en blogger jeg følger. Hun havde været ude for en ubehagelig oplevelse, som ikke var enestående i hendes liv.

HVIS DU ER SART, SÅ LÆS IKKE VIDERE.

I slut folkeskolen, da jeg var teenager og krop/sind begyndte at forandre sig startede min første oplevelse. Jeg havde været i bad en aften. Det var vinter, det sneede og blev hurtigt mørkt. Jeg kommer ud fra badet, slynger et håndklæde om mig og ser pludselig en hurtig skygge ude foran vinduet. Jeg løber ind til min far og siger at der var nogle ude foran vinduet. Han går hen og åbner havedøren, kigger ud i mørket og konstaterer at der ikke er nogen. Jeg vidste, at der var nogen, der stod og kiggede ind af vinduet. Næste morgen var der fodspor i den nyfaldne sne, i hele haven. En lukket have, som ikke lige var sådan at komme ind i. Der havde været mindst 2 personer som havde stået og kigget ind af vinduerne, mens jeg kom ud fra badet.

Da jeg var barn havde vi både haft en “stønner” og en vindueskigger. En der yndede at stå og kigge ind af vores badeværelses vindue, når min mor gik på toilettet. Og en der ringede og stønnede i telefonen, vel at mærke kun da min mor tog telefonen. Det stoppede den dag, min far nåede ud af døren, fik fat i manden (som i øvrigt boede længere nede af vejen og var familiefar) og fik blæst ham en midterskilning og fortalt at han blev meldt til politiet, hvis ikke det stoppede lige nu. Det gjorde det så. Altså stoppede.

Jeg oplevede så også en eller flere vindues kiggere og var ret sikker på at det var nogen fra min skole. Men hvem vidste jeg ikke og de næste par uger, skulle alle gardiner trækkes for og jeg følte mig utryg derhjemme når det var mørkt.

Da jeg var 16 år og min søster var under uddannelse som sygeplejerske og boede på kollegie i København, var jeg inde og besøge hende. Vi var i Tivoli og jeg købte en helium ballon, som jeg ville have med hjem til min kæreste. Jeg tog det sidste tog og skulle skifte på Vanløse Station. Da jeg står af på Vanløse Station er der helt menneske tomt. Bortset fra en skikkelse langt henne af perronen. Jeg sætter mig på en bænk, med min ballon og kan se skikkelsen nærme sig. Han har hætte på (det var faktisk på det tidspunkt “hættemanden” huserede). Han kommer helt hen til min bænk, hvorpå han siger “Nu skal du ikke blive bange”…… Lige her stopper jeg med at trække vejret og jeg stivner totalt. De der kender Vanløse Station, ved at der ikke er boliger eller andet lige i nærheden. Han stod imellem bænken og nedgangen til “friheden”. Han lyner sine bukser ned, hiver “dyret” frem og begynder at onanere. Han bliver færdig og har ramt både mine bukser og støvler. Han siger “Tusind tak for hjælpen” og begynder at gå. I det samme kommer mit tog. Jeg skynder mig ind i toget. Det er fyldt med unge mennesker der er beruset og flere unge mænd vil gerne i kontakt. Jeg sætter mig helt stiv af skræk og ignorerer deres kommentarer.

Jeg kommer hjem til min kæreste og fortæller om hændelsen. Inden da, havde jeg smidt mine bukser og støvler i containeren. Min kæreste begynder at grine fordi det lyder så syrerealistisk, men da jeg begynder at græde, kan han godt se at jeg var skræmt fra vid og sans.

Dagen efter tager jeg hjem til mine forældre. De kontakter politiet med det samme og de kommer hjem til dem for at afhøre mig. Politiet sagde at jeg bare skulle have grinet af ham, så var han nok forsvundet. “Nok” er bare ikke godt nok. Hvis vi havde været flere sammen, kunne jeg måske godt have været kæphøj og kommet med kommentarer, men jeg sidder der helt alene, 16 år og forsvarsløs. 3 måneder senere, bliver jeg kaldt ind til Fototeket, som er en afdeling i Københavns Politi, hvor de har “forbryder” album. Jeg er der i et par timer og sidder og “klikker” igennem det ene billede efter det andet. Lidt svært at definere en person med hætte, som jeg så for 3 måneder siden. Det var underligt, fordi der kom flere fotos af personer (fædre, brødre, onkler fra venner) jeg kendte……. Jeg kunne ikke definere ham som person andet end den beskrivelse jeg allerede havde givet. Han var ca. 175 cm høj, blå vindjakke med hætte, i 40erne, alm. af bygning og jeans. Sikkert en familiefar.

Jeg bliver 18 år og flytter til Østerbro med min kæreste. Jeg arbejder på Rådhuspladsen og cyklede på arbejde. Nogle gange gik jeg til/fra arbejde. En dag er jeg på vej hjem fra job. Jeg går ved kommunehospitalet på Østerbro og Botanisk Have på den anden side. Der holder en bil i tomgang. En nybagt mor med hendes barnevogn har lige passeret bilen. Jeg undrer mig over at der holder en bil i tomgang lige der og da jeg passerer den, kigger jeg ind i bilen. Der sidder en mand med en serviet rundt om sine ædlere dele, ude af bukserne og onanerer. Han bliver meget ivrig, da han ser at jeg kigger på ham, men jeg skynder mig at kigge væk og fortsætter. Jeg noterer ikke bilens reg. nr. og gør faktisk ikke mere ved det.

Jeg har haft flere episoder på arbejdspladser, med kollegaer eller chefer der har opført sig upassende. Ligeså har min mor, som i øvrigt er blevet voldtaget og forsøgt voldtaget mere end en gang.

Jeg påråber ikke #meetoo – men konstaterer blot at rigtig mange kvinder har sådanne oplevelser med i bagagen. Jeg har ligeledes været i et meget usundt parforhold, hvilket har gjort at jeg i en lang periode, var mistroisk overfor ALLE mænd. Heldigvis, sker der ofte det, at vi møder mænd som er helt ok. Som ved hvor grænsen går og som kan opveje at ikke alle mænd skæres over en kam.

Disse mænd hylder jeg idag!

Skål for *biiiiib*

Advarsel: hvis du er snerpet/sart, så læs ikke videre.

De fleste der kender mig, ved at jeg har været single i nogle år efterhånden. Før det var jeg i et rigtig lorteparfohold (citat; Magtens Korridorer) – Især de to sidste år af det. Et forhold, der fik mig til at tvivle på mig selv, mit værd og personlighed.

Det tager tid at restituere – at finde sig selv og ikke mindst få bygget sig selv op igen. Både så du står stærkt i din base, men også så du har noget at tilbyde en anden.

Det kommer jeg ikke nærmere ind på, for det er faktisk ikke det, indlægget handler om.

Sex er en af de basale ting, der bare skal fungere. Det er ikke noget der tales om, for mange synes det er et tabu. Det synes jeg ikke – altså jeg behøver ikke at høre detaljer, men synes da det er fedt hvis en veninde ringer og siger at hun har fået biiiiiiiiip. Mht. sex, så har det stået stille de sidste mange år og i mit parforhold (på 5 år) var det praktisk talt ikke eksisterende. Ikke pga. mig, men pga. min tidligere partner. Noget der også gjorde at følelsen af mindre værd blev forstærket. Bevares – jeg har haft en del muligheder mens jeg har været single, men jeg er kommet dertil, hvor det betyder ekstremt meget om det er en jeg klinger med i hovedet og ikke kun en lækker krop. For faktisk betyder det ikke så meget hvordan de ser ud, hvilke strømper de har på, men mere hvordan deres personlighed er. Jeg er MEGA kræsen – mht. kemi/personlighed. Jeg havde en kammerat, som jeg talte med ang. sex, hvorpå han sagde, du spørger sgu da bare en, og så er det ud igen næste morgen. Det kan jeg ikke – mere. Det er ikke kun det fysiske – der skal sgu være noget fælles intelligens /kemi, også selvom det ikke er en kommende kæreste.

Jeg har lige været på Vig festival med en flok veninder. Vi havde egentlig tænkt at det blev rigtig hyggeligt. Det blev det ikke! Det blev skide hamrende sjovt. Vi har ligget i sprit, så maven sveg og jeg rører næsten aldrig alkohol. Ikke fordi jeg er kedelig, men fordi jeg går ikke og pimper alene herhjemme.

At gå i byen, synes jeg faktisk er røv sygt. I hvert fald har de sidste par gange ikke været særlig sjovt. Total overfladisk og et stort kødmarked. Men på festivalen – 5 dage, hvor du rent faktisk lærer folk at kende – på alle måder. Både med tømmermænd og som morgen”grim”, med sorte tæer, når de skal på potten osv. Det er SÅ meget federe end ”hvad laver du så”.

Jeg har virkelig haft det sjovt med de piger jeg har været afsted med. Jeg var faktisk lidt udfordret inden. Mest fordi, at selvom jeg er et socialt menneske, så har jeg brug for at lade op. Og 5 dage, tæt sammen med så mange mennesker, var jeg faktisk meget udfordret på. Til og med at skulle bo sammen med 1 ud af 4 piger, jeg slet ikke kendte. Det kom jeg til. Faktisk var det hende og jeg der hang mest sammen. Vi havde det SÅ sjovt og blev kaldt karmaprinsesserne. Især de handicappede fik sig en oplevelse. Vi fik taget billeder på skødet af dem, byttede solbriller, dansede med dem med downs – og de elskede det! Ligeså gjorde vi. Ingen overflader, ingen filtre, bare ren kærlighed.

Samtidig gav vi high fives til alle der passerede os, gav dem en svingtur i armen – og dem der skulle stå på hovedet for at smile, blev faktisk omvendt og gik grinende derfra. Bevares, der var måske en enkelt eller to, der syntes vi var for meget, men det handler mere om dem, end om os. Vi spredte bare kærlighed og god energi. Stor hyldest til Master Fatman.

Et par aftner i træk mødte jeg et par meget pæne ret unge brødre. Vi havde det rigtig sjovt og de flirtede uhæmmet. Jeg var sikker på de havde lavet et væddemål om hvem der kunne score en ”Milf”, men det blev de faktisk lidt fornærmet over. Og egentlig er jeg ligeglad med om de havde. De var uhøjtidelige, selvom de lignede nogle fra forsiden af Euroman. Jeg blev fuld, det blev de også. Jeg nåede ikke at se en af de koncerter, jeg faktisk gerne ville se og en af pigerne tog en for holdet, da hun gerne ville hjem, lynede forteltet op, troede vi havde haft indbrud, indtil hun faktisk opdagede at de var en af brødrenes trøje der lå på græsset i forteltet. Hun lynede igen, tog tilbage til pladsen og jeg joinede senere, i en anden kjole, for jeg kunne ikke finde den jeg havde haft på…….. I øvrigt heller ikke mine trusser – AHAHA. Noget jeg ALDRIG ville gøre – jeg er slet ikke til ONS og slet ikke med så ung en mand. Men alder er kun et tal – det hele handler om kemi. Jeg havde en fest – og prøv at tænk på hvor mange års energi der har været indestængt! 😉 Godt han var ung…….. bortset fra at vi begge endte med at være ret fulde. Mange vil måske tænke, skrev hun ikke lige at der skulle være en fælles intelligens/kemi, men yngre mennesker kan faktisk have fede holdninger, følge med og være skarpe. Og ja jeg betragter faktisk mig selv som ret intelligent på mange måder – også selvom jeg er blondine 🙂

Som min datter sagde inden hun tog på ferie med sin far: ”Mor for fa’en – du er alene uden børn i 14 dage, nu må du se at komme lidt ud. Hvis altså ikke der er groet spindelvæv på dig” 😊

Jeg syntes måske det var lidt pinligt dagen efter – men jeg havde jo bestemt ikke tvunget nogen til noget, alder er bare et tal, jeg har ingen partner, og ikke haft det længe og veninderne var meget støttende. Faktisk lavede de cocktails med pynt, satte vores ”specielle” ringspil (se billede) på bordet og udbragte en skål: Skål for pik 😉 Det kalder man sgu da veninder!!!!!

Jeg elsker jer <3 Nu vil jeg sove i et døgn 🙂