Værdighed

Lige nu er der gang i tænketanken. Altså ikke at den faktisk nogensinde står stille, for det gør den aldrig. Jeg tror jeg var blevet en god iværksætter, hvis altså ikke jeg skal sætte mit lys under en skæppe. Så det gør jeg ikke.

Jeg har brug for at der sker noget. Jeg blev faktisk inspireret af Michelle Hviid, som mine forældre viste mig et klip med. Min mor syntes at vi minder meget om hinanden, og jeg kan godt se mange lighedspunkter.

Hun er en selvstændig kvinde, og iværksætter. Ikke at jeg påtænker at starte virksomhed, og alligevel har jeg brug for at der sker noget. Efter mange år som førtidspensionist, har jeg brug for at bidrage med noget. Jeg ved at jeg kan og gerne vil bidrage. Jeg har prøvet at arbejde og det duede ikke. Det trickede bare min sygdom ekstra meget. Så det duer ikke. Jeg skal også kende mine begrænsninger og være realistisk.

Ordet værdighed bliver ved med at poppe op i mit hoved. Måske fordi der i lang tid har været tale om hvem er værdig til hvad. Er jeg værdig til jobbet, er jeg værdig til kærlighed, er jeg værdig som sportsmand/kvinde, er jeg værdig til livet? Jeg har været i en periode af mit liv hvor min værdighed kunne ligge på et meget lille sted. En periode hvor jeg ikke følte mig værdig til noget som helst. Min sygdom fylder meget lidt i mit liv og alligevel dukker den frem engang imellem og viser sine grimme tænder. Mest af alt personlighedsmæssigt. At jeg pga. min sygdom ikke er værdig, for jeg går ikke på arbejde og bidrager. Det var en stor sorg for mig at erkende at jeg var nødt til at gå på førtidspension. Jeg elskede mit job og jeg var god til det. Jeg vil gerne være god igen – til noget. Ikke bare at være mor, for jeg er meget mere end det, selvom det selvfølgelig har 1. prioritet. Jeg har heldigvis mange omkring mig der fortæller mig hvor vigtig jeg er. Det er rigtig dejligt og vigtigt, men hvis det ikke kommer indefra – så er vi lige vidt. Jeg arbejder med mig selv og min værdighed. Det kræver arbejde og selv indsigt at hive sige selv op med hårrødderne og det er jeg efterhånden spansk mester i.

Jeg er godt på vej op. Den rigtige vej. For ved værdighed tænker jeg også er du værdig til dig selv. Hvis ikke du er værdig til dig selv, så er alt lige meget. DU er værdig – DU er vigtig. Hvis du gør dig umage og ikke træder på andre på din vej, så er du mere end værdig. Det er også en balancegang, for du skal heller ikke finde dig i noget. Jeg ved jeg kan inspirere. Jeg kan gøre en forskel. Det er vigtigt for mig. Jeg har brug for at bruge det – komme ud med det. Lige nu tænker jeg foredrag. Jeg har holdt mange hundrede foredrag i frivilligt regi via Scleroseforeningen og altid med stor succes. Især de foredrag, hvor jeg udleverer lidt af mig selv. Hvor jeg fortæller om hvordan livets hammer har ramt mig så hårdt at den eneste mulighed for at komme fremad igen, var at finde den indre kriger frem. Det har givet højlydte grineflip, gråd, gys og en tro på livet, hos mine tilhører. Jeg har haft personer der har takket mig for at give deres partner livs gnisten tilbage. Det må være et af de største komplimenter jeg kan få. Nu tænker jeg på det større spring – foredrag fra mig – ikke via forening eller andet…. Hudløst og uden filter 😮

Så lige nu er der gang i støbeskeen, til en måske kommende foredragsserie. Jeg har meget på hjerte, fuld af kærlighed og respekt for livet. Med kærlighed og respekt – er vi alle værdige! Værdig = Vær dig.

5 thoughts on “Værdighed”

  1. I modsætning til dig har jeg været selvstændig-det har jeg været rigtig glad for……….HAR DU ET FOREDRAG SOM JEG/VI KAN KØBE ?….så sig endelig til ………………Vi er ca 20 samlet og ønsker et foredrag med titlen VÆR-DIG-SELV. Du kan henvende dig til Knud Erik Tang på 26312249 eller mail 3kerikt@gmail.com. med venlig Hilsen Knud Erik Tang.

  2. Hej,
    Tak fordi du skriver om de ting folk ikke ser eller tør spørge om.
    Jeg tænker selv, er det i virkeligheden ikke værdigheden der er den største udfordring. Det er som om ufattelig mange mennesker i dag slåser med deres egen værdighed, både syge som raske.
    Jeg har været utrolig inspireret af tv serien Bedrag og føler selv jeg står lidt i rollen som Thomas Bo Larsen. Jeg tænkte, der var jo ikke noget med ham lægen, han var bare et synonym for sygdommen. Men at vi ser Line Kruse netop spille en der føler sig uværdig til mand/kone kærlighed. Og starter ud med at stoppe sin mand med hånden, mod at kysse hende og ikke tage imod hans kærlighed. At hendes selvværd klemmer hende så meget at hun ikke mener hun kan være hans kvinde og det måske nærmest stresser hende.
    Det er selvfølgelig bare min personlige fortolkning. Jeg ved intet er sort og hvidt.
    Men det kunne være fantastisk med langt større fokus på netop værdighed i forbindelse med sclerose. I lige netop mit tilfælde kunne det (måske) have været en hjælp med fx flere artikler om det i scleroseforeningen. For det er virkelig en kamp når dårligt selvværd går hånd i hånd med stædighed/stolthed.
    Håber det er ok med en fremmed udefrakommenes kommentar. Held og lykke med foredrag fremover 🙂

    1. Tusind tak for dit indlæg og dine ord. Jeg ser desværre først dit indlæg nu, men er taknemmelig over at du har givet dig tid til at skrive. Jeg var mentor for Line Kruse og Thomas Bo Larsen i Bedrag. Efter jeg havde haft Line under “mine vinger”, fik hun faktisk omskrevet sin rolle, da en først var meget melankolsk og dyster. Hun ville gerne spille en der var mere positiv, så det var faktisk en “gave” til mig.
      Jeg tror det rammer de fleste på identiteten af sig selv, uanset hvad du har af udfordringer. Om det PTSD, Sclerose, Stift ben eller hvad det nu kan være. Og uanset hvor meget du arbejder med dig selv – kan det kigge frem ind i mellem.

      Igen tak for dine ord, besyv og fordi du gav dig tid til at kommentere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *