Was ist das?

Hvor er det vildt rørende at se hvordan Danmark står sammen i denne underlige tid. Hvordan hver især byder ind med forskellige ting. Helt uselvisk. Hvordan virksomheder lægger deres produktion om, for at producere værnemidler. Og ikke mindst enkel personer der tilbyder at købe ind for udsatte, gå tur med hunden eller lign. Nogle melder sig som personale hvis de har en sundheds faglig uddannelse. Andre synger for ældre i gårde eller lign. Det er SÅ lækkert. For vi kan allesammen byde ind med noget. Helt uselvisk.

Jeg går jo hjemme med min hund og ham taler jeg med….. Ahaha, ja det gør jeg faktisk og han kigger på mig med skævt hoved og jeg er sikker på at han forstår. Lidt ala stil med filmen Cast Away med Tom Hanks, hvor han taler med sin bold. Selvom jeg ikke er strandet på en øde ø, så føles det lidt som økuller. Dog kunne jeg ikke lade være med at bryde ud i latter da jeg forleden dag begyndte at gå at tale tysk det meste af dagen – til min hund. Was ist das für ein ding? Helt sikkert med ord der ikke findes på tysk, men med tysk accent…… Måske det hang sammen med at jeg afventede en pakke fra Tyskland? Nå, men Hugo forstod lige så fint Tysk som Dansk 🙂

Jeg tænkte meget over hvad jeg kunne byde ind med. Jeg er jo selv udsat, men noget må jeg kunne gøre. Jeg kan ikke synge (det ville tage livet af flere ældre end Corona). Heldigvis har jeg et par kreative hænder og hoved skruet på, så derfor gik jeg igang med at producere sten. Sten jeg kunne ligge ud på mine ture med Hugo. Som kunne skabe smil og glæde. Det blev både til “Det bliver godt igen” og “Kylle Kylle” sten. Meningen med stenene er at de samles op og beholdes eller gives til en du har kær eller blot passerer den, så den ligger der til den næste der kommer. Et kinderæg af muligheder. Indtil nu er det nok blevet til mellem 50-70 sten, som selvfølgelig er afsprittet inden. Flere er allerede lagt ud og der vil komme flere de næste dage. Jeg gør mig umage, vasker, maler og lakerer stenene. Selvom det “bare” er en sten, så vil en anden finde den og tage den med sig og så skal jeg have gjort mig umage. På den måde føler jeg lidt at jeg også byder ind med den smule jeg kan. For vi kan alle gøre et eller andet og det er så smukt at se hvor mange der gør en forskel for andre – selvom vi holder afstand. Tak for det!

Tak til sundheds personalet og ikke mindst tak til alle dem der sidder i butikkerne, som sørger for at vi kan få friske lækre varer hver dag.

Das war es einfach.

Lailasilke

Hysteri?

Må krybe til korset at jeg helt i starten af denne Corona virus mente at det var lidt hysterisk. Jeg blev dog hurtig klar over at det var mere alvorligt end som så.

Jeg er blevet meget klogere…….. Heldigvis.

Før Statsministeren “lukkede Danmark ned” i går, havde jeg lang tid før taget forholdsregler. Jeg har en teenager som har haft lungebetændelse i næsten 3 uger. En sjælden en af slagsen, som åbenbart er meget sejlivet og som kan tage 6 uger at komme sig over. Netop derfor vil mit unge menneske være i risikogruppen for de særligt udsatte, da Covid-19 er særlig hård for lungepatienter. Samtidig er jeg selv en af de udsatte, som kronisk syg.

Derfor har vi nærmest forskanset os herhjemme – ikke for at være hysteriske, men for at passe på hinanden, og ikke mindst sygehusvæsenet. Jeg skal selvfølgelig ud med hunden, men ellers kommer jeg ikke andre steder pt. Jeg har ikke engang være ude at købe ind, hvilket jeg bestemt kun er glad for, efter jeg har set hvordan folk er gået amok. Hvordan mennesker samles i hobetal for at sørge for sig selv, på trods af alle anbefalinger. Det er sådanne handlinger der skaber flere syge og sætter de svage i større risiko, eftersom der sandsynligvis vil komme flere smittede.

Jeg forskanser mig, fordi at jeg ikke vil have mit barn bliver syg eller selv bliver det, for den sags skyld. Sygehusvæsenet kan ikke rumme alle og derfor har vi alle et fælles ansvar. Samtidig har jeg et barn som er panisk angst for at jeg skal blive syg, så derfor har jeg også et ansvar – for ikke at blive det – hvis jeg kan. Jeg er helt rolig – og ikke panisk. Kun ansvarsbevidst.

Selvom jeg kan sidde måbende og se alle de der “skider” på alle foreskrifter og som samles i tusindvis for at få “nok”. Dem der kun tænker på sig selv, fremfor anbefalingerne og ikke mindst smitterisikoen de udsætter sig selv for, med chance for at smitte hele familien, så er der også solstrålerne. De historier der kan få tårene frem.

Dem der melder sig som “hjælpere”. Det kan være indkøb, hundeluftning, børnepasning, sågar amning af andres børn m.m. Til de der er i karantæne eller de udsatte, som passer på ikke at komme ud. En anden (også med sclerose), skrev at hendes veninde, som det første efter statsministerens tale i går, blot skrev en sms til hende “send mig din indkøbsliste” uden anden forklaring. Se det er sgu da næstekærlighed og Danmark når det er bedst.

Alle mister noget i det her. Nogle økonomisk, andre fysisk/mentalt, de fleste socialt, men vi er nødt til at stå sammen og løfte i flok. Jeg tror personligt ikke at 14 dage er nok, flere forskere forudser også et langvarrigt forløb, men vi er nødt til at være ansvarsbevidste og tænke os om. For kun på den måde, kan vi komme hurtigst muligt tilbage til den hverdag vi kender og holder af.

Som min kærlige veninde altid siger:

“Hold hovedet koldt – men hjertet varmt” 

Be safe and wise!

Kærligst Lailasilke